Vasketoiletter i str. XXL – en lettelse i hverdagen for bariatriske borgere

Vi oplever ofte, at det sundhedsfaglige personale har svært ved at finde den rigtige løsning, hvis en bariatrisk borger ønsker at få visiteret et vaske-/tørre toilet. Der er nemlig mange ting, man skal tænke over.

Det er selvfølgelig vigtigt, at toilettet kan bære vægten af den ekstra tunge borger. Og så er det vigtigt, at der er plads nok på toilettet til, at borgeren dels kan være der og dels får gavn af vaske- og tørrefunktionen. De store borgere kan også være i risiko for trygsår, så det er også vigtigt at få defineret, om toilettet skal have trykaflastende sæde. Og så er der højden på selve toilettet. Kan borgeren selv sætte sig og rejse sig igen, hvis blot højden er korrekt? Eller skal der hjælp til i form af en toiletsædeløfter (der jo så også skal kunne tage de mange kg og være stor nok til, at borgeren kan bruge den).

Mange fordele for både borger og plejepersonale

Der er mange fordele forbundet med at finde et vaske-/tørretoilet, der virker for de bariatriske borgere. For borgeren kan det betyde både selvhjulpenhed på toilettet og en bedre hygiejne og mindre risiko for infektioner, da det kan være svært at komme til at tørre ordentligt med almindeligt papir/klude. For sundhedspersonalet kan det absolut betyde noget for arbejdsmiljøet, da det er en svær håndterbar opgave at skulle hjælpe den bariatriske borger under toiletbesøg.

Lad os hjælpes ad med at finde den bedste kombination til den enkelte borger

Vi hjælper meget gerne til, med udgangspunkt i hver enkelt borger, med at finde det toilet og den kombination, der virker. Skal cisternen f.eks. monteres på væggen ved siden af toilettet for at give mere plads bagtil? Er der behov for sædeløfter, som kan hjælpe borgeren med at rejse og sætte sig? Sammen med borgeren skal vi beslutte, hvordan toilettet skal betjenes: Med fodpedal? Med knap på væggen? Ved hjælp af en sensor, der aktiverer toilettet, når man kører hånden forbi?

Vi har stor erfaring i at rådgive omkring toiletvalg til de bariatriske borgere, så tag endelig fat i os, så finder vi sammen den rigtige løsning til hver enkelt bariatrisk borger i din kommune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *